fbpx

Leftovers? Ja tak!

Det kan være svært at ændre sin gang i køkkenet. Især hvis man ikke har så meget af den. Udover faktoren ’tid’, er lyst og kunnen bestemt ikke en selvfølge. Men er denne såkaldte ’kunnen’ nødvendig i et køkken i dag? Kan vi ikke bare få nogle andre til det? Bestille take away, købe færdigretter og så ellers glemme alt om det gode, hjemmelavede måltid, hvor familien samles om et fjerkræ med nogle urter proppet op i numsen? Herfra lyder en rungende opråb til at få sendt pølsefingrene i køkkenet og gå i gang!

 Vi synes, at madlavning er lige så stimulerende som at tegne en tegning, men det er også en opfordring på vegne af vores kulturarv såvel som vores klima. Og når du nu køber frugt og grøntsager, som du ikke kommer til at bruge før de mister deres sprøde, saftige udseende (for det kommer du til), har vi herunder et par tips til at få dem brugt alligevel:

  1. Få enkle og gode råvarer i sæson (gerne lokale)
  2. Basisvarer af høj kvalitet som ekstra jomfru olivenolie, flagesalt, frisk sort peber (ikke det pre-stødte pis!), piment d’Espelette og citron (tilsmagning af alt)
  3. Rester? Dem laver vi til nye herligheder! Rester kan nogle gange meget mere end en fyldt indkøbskurv. De kan skabe kreativitet og fantastiske nye retter. Så de gamle brune bananer? De bliver til den bedste banankage. Kedelig kål? Drys salt over dem, giv en massage og lad dem fermentere. De gulerødder du købte, men glemte er blevet lidt sløve i betrækket: giv dem en skræller og sylt dem! Og så kan alt dumpes i en suppe. Sky’s the limit. Jeg elsker at komme syltede/fermenterede grøntsager i salater eller bruge dem som snack med en god dip til. Den giver god mavefornemmelse på hele barometeret. Det er sund fornuft og godt for klima og økonomi.

Sådan gør du 

Kog væske, sukker og salt og tilsæt resten. Hæld over dine grøntsager – lun eller varm, alt efter hvor sprøde dine grøntsager ønskes. De syltede grøntsager er klar til brug efter et par timer, men har godt at stå et par dage inden brug. 

Ingredienser

  • 100 g sukker
  • 100 g god hvidvinseddike
  • 100 g vand
  • 2 laurbærblade
  • 10 sorte peberkorn
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili

Flere opskrifter fra Jalm&B