FRA SMØRKÆRNE TIL BURGERBOLLE – ET CIRKULÆRT SAMARBEJDE MED THISE MEJERI

Hos Jalm&B er vi nørder omkring de gode råvarer. Og vi er vilde med at finde nye måder at optimere fødevareproduktionen og gøre den mere cirkulær og ansvarsfuld. Derfor er vi stolte af vores samarbejde med Thise Mejeri, hvor vi bruger smørkærnemælk fra deres smørproduktion i nogle af vores produkter – blandt andet vores Potato Buttermilk Burgerbolle og surdejs pitabrød.
Smørkærnemælk er et restprodukt fra produktionen af smør. Når Thise har udkærnet smørret i smørkærnen, står de tilbage med den syrlige, næringsrige væske, som vi bruger videre i vores brød. I stedet for at lade en god råvare gå til spilde, giver vi den nyt liv i dejen.
Og det er absolut ikke kun for den gode sags skyld. I Jalm&B startet og slutter alt med den ultimative smag, og kan upcyclede elementer bidrage til denne, er vores lykke gjort. Smørkærnemælken gør noget helt konkret ved brødet: Den tilfører en dejlig syrlighed og er med til at give en saftig, blød krumme og masser af smag.
FRA RESTPRODUKT TIL RÅVARE
For os handler upcycling ikke om at spille med musklerne og fabrikere smarte fortællinger, som vi kan sole os i. Slet ikke. Det handler om at se potentialet i de råvarer og sidestrømme, der allerede findes – og bruge dem endnu bedre.
Samarbejdet med Thise Mejeri er et godt eksempel på, hvordan vi sammen kan få mere ud af de råvarer, vi har til rådighed. Smørkærnemælken får en ny rolle i vores brød, og vi bliver samtidig klogere på, hvordan vi kan tænke mere cirkulært i vores måde at udvikle og producere mad på.
Vores drivkraft er den slags samarbejder, hvor gode råvarer, godt håndværk og nye idéer mødes. Og hvor et restprodukt fra én produktion kan blive en vigtig ingrediens i en helt anden.
FRA THISE TIL JALM&B
Smørkærnemælken fra Thise bliver i dag brugt i flere af vores produkter – blandt andet Potato Buttermilk Burgerbolle og Surdejs Pitabrød. Produkterne findes både til retail og foodservice, så du kan møde dem både i butikkerne og hos professionelle køkkener.
For os er det præcis sådan, godt brød skal udvikles: med respekt for råvarerne, nysgerrighed på nye muligheder og lysten til at gøre tingene lidt smartere.
Følg med i vores univers og vores samarbejder på JALM&BS INSTAGRAM.
