Pitabrød med fyld af krydrede gråærter og grønt
Vi har teamet op med Pure Dansk og fået lov til at dele deres opskrift på pitabrød fyldt med krydrede, danske gråærter og frisk grønt.
Sådan gør du
Skyl de tørrede gråærter, og sæt dem i blød i rigeligt vand i køleskabet i minimum 12 timer.
Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne, og kog dem i 30-35 minutter i letsaltet vand. Hæld kogevandet fra de kogte gråærter, og gem det. Kogevandet skal anvendes senere i opskriften.
Hak hvidløg og løg fint. Kom olivenolie i en gryde, og sautér løg og hvidløg i 3 minutter. Tilsæt spidskommen, paprika, tomatpuré, peber, salt og smør, og rør godt rundt.
Tilsæt de kogte gråærter, og lad det hele sautere i 5 minutter. Kom 2 dl af kogevandet fra ærterne i gryden, og kog det, til næsten al væsken er fordampet.
Gråærtefyldet kan nydes både varmt og koldt i pitabrødet.
Skyl salat og grøntsager, og skær det i både eller skiver. Skær løget i tynde ringe, og snit kål eller salat fint.
Lun pitabrødene i ovnen eller på en brødrister.
Fyld dine pitabrød med lune krydrede gråærter, grøntsager og din yndlingsdressing.
Ingredienser
Krydrede gråærter
- 2 dl (180 g) tørrede Danske Gråærter
- 2 fed hvidløg
- 1 rødløg
- ½ dl koldpresset jomfruolivenolie
- 2 tsk. spidskommen
- 3 tsk. paprika
- 1 spsk. tomatpuré
- 2 tsk. peber
- 2 tsk. salt
- 1 spsk. smør
- 2 dl kogevand fra gråærterne
Grønt
- 1 agurk
- ½ rødkål eller crisp salat
- ½ rødløg
- 150 g cherrytomater
- Lille håndfuld friskhakket persille
Dressing
- Chilidressing eller cremefraichedressing
Tilbehør
