Fried Tandoori Chicken Burger
Spice up ypur life. Så enkelt kan det siges, og en kylling i panering og dertilhørende brændende varm olie, har aldrig skadet nogen (det passer nok ikke helt, men hey). Også en fremragende partner til cocktails, kolde øl og mangolassies.
Sådan gør du
Fried Chicken
Udben kyllingelår og rub dem med en god portion salt., og placer dem herefter på en rist/bakke og smid på køl i 30 minutters tid. Mariner herefter lårene i kærnemælk med et godt drys tandoori. Har du tid, kan du lade dem marinere natten over, hvis ikke, så min. 1-2 timer (på køl).
Varm fritureolien op til 180-200 grader i en høj gryde. Sørg for, at der er masser plads – og smid så børn under 25 ud af køkkenet. Varm fritureolie kræver respektfuld håndtering og ingen pludselige bevægelser.
Hiv kyllingelårene op af kærnemælken og vend i melblandingen (3 dele mel, 1 del tandoori). Sørg for at der ikke er nogen våde spots på kyllingen. Dyp herefter i ønskebrønden indtil kyllingen er godt gylden.
Urtecreme
Snit urter chiffonade (MEGET tyndt), riv citronskal og vend med yoghurt og mayo i en skål. Smag til med salt og peber.
Steg burgerbollerne i smør og byg din sandwich op. Pynt med spiselige blomster for et cute look. Namaste
Ingredienser
- 1 pk. Jalm&B Brioche Burgerboller
- En smørklat-smør!
Fried chicken
- 4 stk. kyllingeoverlår
- ½ L kærnemælk
- Tandoori krydderiblanding
- Mel
- Salt
- Fritureolie
Urtecreme
- 2 dl græsk yoghurt
- 3 dl mayo (du laver den selv! Ellers er Hellmanns et godt alternativ…)
- En god håndfuld mynte, citronmelisse og koriander
- Salt og peber (en røvfuld)
- Lidt citronskal
- Pynte-spise-blomster