fbpx

IPA BURGER BUN TONKATSU STYLE

Tonkatsu sandwich aka ’Katsu Sando’ har japansk ophav og betyder helt enkelt: kotelet-sandwich. Man mener den blev skabt som en homage til klassikeren over dem alle: le schnitzel – helt tilbage i slutningen af 1800-tallet. Den bliver normalt serveret med intetsigende toastbrød, så hvorfor ikke smide den ind i en velsmagende IPA Beer Bun?

Sådan gør du 

Snit spidskål så fint som du kan og læg det i isvand så det bliver dejlig sprødt. Inden servering tag op og spin i en salatslynge.

Tonkatsusauce:

(Gem lidt af ingefæren, soya og hvidløg til din marinade).

Fjern skralden fra ingefæren. Du får mindst spild, hvis du skraller den med en ske. Snit/riv derefter ingefær og hvidløg fint i en skål med brun farin, soya, ketchup, risvinseddike og Worcestershiresauce.

 

Læg dit svinekød i en dyb tallerken med soya, revet ingefær og hvidløg. Lad dem trække min. to timer, gerne natten over. Tag kødet op og vend dem i hhv. mel, pisket æg og pankorasp.

Læg dem forsigtigt i ønskebrønden (temperatur 180 grader) og tag dem op når de er gyldne.

 

Skær dine Jalm&B IPA Burger Buns over og steg dem på panden eller lun dem i ovnen til de er lune.

Fordel en god klat Kewpie-mayo på den ene side, og din Tonkatsu-sauce på den anden. Ind med det friterede svinekød, lidt sprød spidskål ovenpå – åben en iskold IPA og voila! Der er serveret.  

Ingredienser

 

4 personer

 

  • 1 pakke Jalm&B IPA Beer Bun¨
  • 400 g svinekam/kotelet u. ben
  • ½ spidskål
  • ½ L vindruekerneolie (til friture)
  • Kewpie mayonnaise (fås bl.a. i din lokale Asian store)

Til panering

  • 5 spsk hvedemel
  • En røvfuld pankorasp
  • 3 æg

 

 

Tonkatsusauce:

  • 2 tsk. Worcestershiresauce
  • 4 spsk. ketchup
  • 1 spsk. brun farin
  • 1 tsk. risvinseddike
  • 3 spsk. soya (+ ekstra til marinade)
  • 1 tsk. ingefær (+ ekstra til marinade)
  • 2 fed hvidløg (+ 1 fed til marinade)

Flere opskrifter fra Jalm&B