fbpx

Classic Burger

Classic burger. Ingen dikkedarer, bare bøf, bolle, ost og lidt creme. Okay, og en pickle.

Ingredienser

4 personer

  • 1 pakke Jalm&B IPA Beer Bun
  • 600 g oksekød (du ved det er økologisk)
  • 4 skiver emmenthaler
  • 8 store fede dill pickles
  • Frenchies mustard
  • Mayo (lav den selv… eller lad vær’)
  • Smør klat smør
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

Sådan gør du 

Skær pickles over på langs.

Form dine bøffer til bolde og kast dem hårdt fra den ene hånd til den anden. I kan også gøre det til et familieprojekt. Husk at vaske hænder inden. Og efter.

Varm en pande med olie så den er rygende varm og læg bøfkuglen på – og pres! Med en spatel så kuglen bliver til en bøf med ujævne kanter. På den måde for du gode, sprøde kanter. Vend først bøffen når du kan se, at den får en god mørkebrun farve i kanterne. Giv salt (flagesalt of course) og peber (friskkværnet sort, ingen tvivl om det) undervejs. Når bøfferne er vendt, får de ost. Sluk for blusset og lad osten modtage varmen fra kødet.

Skær dine Jalm&B IPA Burger Buns over, smør dem med smør og steg dem på panden til de er gyldne. Sennep på den ene bolle, mayo på den anden, bøf imellem og pickles on top!

 

Flere opskrifter fra Jalm&B