Jalm&B’s semla med matcha
Vi elsker vor kære naboers geniale bagværk, som førhen (for danskere), eksklusivt kunne nydes for enden af den røde bakke i Isaberg i den store café med de mange langborde. Nu findes den på hvert et gadehjørne i København. Vi har lavet tre versioner med strejf af noget eksotisk, der leder tankerne til varmere tider. Denne udgave er med matcha. Velbekomme.
Ingredienser
4 stk.
Til fyldet:
- 150 g marcipan
- 6 dl piskefløde
- 1 vaniljestang
- 2-3 spsk. matcha
Sådan gør du
Skær dine Jalm&B briocheboller over.
Tag indmaden af den nederste del af bollen ud, og smuldr det i en skål.
Riv marcipan i samme skål.
Hæld 2 dl fløde i skålen og rør det sammen med en ske eller gaffel.
Fyld den nederste bolle med marcipancremen.
Flæk din vaniljestang, skrab kornene ud og kom i en skål med 4 dl fløde og 2 spiseskeer matcha.
Pisk det sammen til en let flødeskum, kom på en sprøjtepose og fyld op i briochebollen.
Sæt låg på bollen og drys med matcha.