fbpx

Jalm&B om Eggs Benedict…

Morgenbordets hofret kræver en smule teknik, men når den sidder i skabet, er det al øvelsen værd!

Sådan gør du

Hollandaise

Snit skalotteløg fint.

Hvidvin, eddike og citron koges ned med løgene. Når det er kogt godt ned, trækkes gryden fra og køles af.

Smelt smørret stille og roligt. Det skal være lunt, ikke for varmt.

Tilsæt hvidvinslagen i æggeblommerne. Pisk nu massen luftig over lav varme.

Tilsæt den lune smeltede smør, lidt efter lidt. Ligesom en mayonnaise.

Smag til med salt og citron.

Spinat

Varm en pande og svits spinaten let af. Spinat smider meget væske, så kom det op i en sigte eller et viskestykke efterfølgende. Smag til med salt og peber.

Porcheret æg

Det er vigtigt at æggene er friske. Bring en gryde med vand, en stænk eddike og lidt salt i kog. Det skal ikke buldrekoge, men koge trods alt.

Slå dine æg ud i et glas eller en lille skål. Skab cirkulation i det kogende vand og hæld dine æg ud, én efter én. Skru lidt ned for vandet. Tag æggene op efter 2-3 minutter med en øse.

Rist dine Jalm&B English muffins til de er gyldne og læg skinke og spinat i bunde. Læg forsigtigt dit porcherede æg på og øs luftig hollandaise udover. Bon appétit!

Ingredienser

  • 1 pk. Jalm&B English Muffins
  • 1 pk. god parmaskinke
  • 1 ps. spinat
  • 4 stk. æg

Hollandaise

  • 4 stk. pasteuriserede æggeblommer
  • 200 g økologisk smør
  • 1 stk. skalotteløg
  • 1 stk. økologisk citron
  • 1 dl hvidvinseddike
  • 1 dl hvidvin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.